I øjeblikket har vi ingen planer om kuld
Kennel Ascani har efterhånden eksisteret i 27 år, det blev registreret den 16. juli 1989, men vi har i et mindre omfang (kun én avlstæve ad gangen) opdrættet hvalpe i mere end 31 år. Kennel Ascani har altid søgt at avle ud fra en målsætning om at fremme brugsegenskaber samt psykisk og fysisk sundhed.
Som alle, der kender lidt hertil ved, så er det en meget vanskelig opgave, som kræver tid, indsigt og et stort engagement. Da vi så, i en årrække, ikke havde den fornødne tid valgte vi at lade Kennel Ascani “hvile” indtil videre. Det betyder ikke, at vi aldrig har haft hvalpe. Vi valgte i stedet at “lease” vores avlstæve ud til en opdrætter, der gerne vil benytte sig af vores tæve. Vores sidste avlstæve Satoris Halla har således lavet 5 kuld hvalpe i kennel Satoris navn. Men tæven fødte selvfølgelig hjemme hos os, for hvalpenes prægning er jo det vi elsker mest!
Efter en længere pause troede vi, at vi skulle til at avle igen. Vi havde endelig fået os en herlig driftsstærk tæve med en super HD indeks. Desværre fødte hun et kuld dødfødte hvalpe og blev efterfølgende steriliseret.
Så nu står det på standby endnu en gang.
Men kik endelig på vores avlshan Nikon von Skandinavika. Efter Michael Lumbys udtalelse “EN FREMRAGENDE HUND”
Ascani’s Canis: Danmarks Mester IPO3 1994 (lige som sin far) og deltager ved FCI IPO3 VM samme år.
Ascani’s Falcon : Årets politihund 1996
Ascani’s Gamin: 4 gange deltager ved DM. Far til Jabina Querry, som blev nr. 10 til WUSV VM i Holland 2004 og nr. 2 til WUSV VM i Frankrig 2005!